Fratagelse af rettigheder giver flere penge i kommunekassen

Ressourceforløb.

En rigtig god idé - når og hvis det bruges rigtigt, til de rigtige mennesker, og under de rigtige betingelser.

Lidt historie

Jeg har ikke haft kontakt med arbejdsmarkedet siden omkring slutningen af '80'erne.

Tusindvis af ansøgninger og nogle få svar - også enkelte samtaler.

Kontakten med erhvervslivet var lidt bedre indtil årtusindskiftet, men fra den anden side kan man sige, via selvstændige virksomheder, på trods af manglende samarbejde og forsøg på benspænd fra tidligere tiders "myndigheder".

Aldrig den store succes. Dog godt nok til at holde mig i live.

En mulighed jeg ville have ærgret mig resten af livet, hvis jeg ikke havde prøvet, bragte mig til USA i 1999. Og det sluttede i 2003 - kom hjem til starthjælp, der på trods af navnet, ikke var nogen hjælp til at starte noget som helst, men nærmere en du skal ikke være her, hvis du ikke selv kender nogen du kan nasse til livets ophold på politik.

Sådan cirka det samme som nutidens integrationsydelse. En langsom men sikker sultedød.

Gensidig forsørgelsespligt

I 2013 brugte Mette Forræderheksen så min egen stemme til at tage eksistensgrundlaget fra mig og samleveren.

Vi blev jaget ud i vandkantsdanmark, og det ender såmænd nok også med, at vi drukner her.

Jeg kender absolut intet til hverken erhvervsliv eller arbejdsmarked her.

Og jeg har ikke de ressourcer der skal til at sætte mig ind i det, og kunne vel dårligt nå det, før jeg går på folkepension, selv om jeg havde.

Vurdering af mennesker der ikke kender hverken dig eller din situation

Revalideringteamet besluttede at jeg er for rask - eller ikke syg nok - til førtidspension.

Men et 2-årigt ressourceforløb, indtil jeg skal på folkepension, kan ikke have andet formål end at være en sparerunde, med mine levevilkår som indsats. I hvert fald er det ikke for min skyld.

Det erklærede mål er, at sætte mig istand til at deltage på arbejdsmarkedet - efter jeg er blevet folkepensionist.

Det eneste reelt opnåede er ca. en kvart million mere i kommunekassen - og jeg er frataget mine rettigheder og min retssikkerhed, og den hjælp jeg har betalt skat i 54 år for at være berettiget til.

Ressourceforløbet

Det startede med at vente på et KOL-kursus, og derefter deltgelse i kurset.

Fint. Udbytterigt og lærerigt. Men KOL er kronisk, og bliver aldrig bedre. Så nærmere nogen form for beskæftigelse har det ikke bragt mig. Der bliver ikke flere jobs af at jeg kan håndtere at miste pusten på uventede tidspunkter, og min KOL bliver kun dårligere af at vente.

Lidt ligesom der ikke kommer flere jobs af at kontanthjælpsmodtagere ikke har penge til præsentabelt tøj, eller at få repareret tænderne når de rådner, eller briller der passer til øjnene efterhånden som synet bliver dårligere.

Nu er det er så op til mig selv, at finde et sted at arbejde gratis, det sidste årstid af forløbet...

Jeg skal bruge mine 2 en kvart effektive timer om ugen, på at finde en metode, et erhverv, et emne og et firma, der vil hjælpe mig effektuere planen, så det kan retfærdiggøres, at jeg fratages mine rettigheder, at staten løber fra løfter, ansvar og forpligtelser, at kommunen med dens lovovertrædelser kan undgå at give mig den hjælp jeg har brug for, ret til og har betalt skat i 54 år for bl.a. at kunne få, skulle behovet opstå, så den kan spare forskellen mellem kontanthjælp og førtidspension.

For det er den besparelse det hele handler om.

Jeg er uden betydning. Og hverken erhvervslivet eller arbejdsmarkedet er blandet ind i det her ressourceforløb (ud over behovet for gratis arbejdskraft, naturligvis). Og kommunen vil tydeligvis ikke ofre flere ressourcer på mig - på trods af det man kalder den her måde at hjælpe på...

Jeg skal jo alligevel bare på folkepension, når forløbet er slut. Det eneste der ikke er illusorisk utopi i det her ressourceforløb, er den cirka kvarte million kommunen i alt tjener på at forringe min livskvalitet.

Jeg skal ofre mig for samfundes bedste (arbejde gratis og vælge mellem at have tag over hovedet eller mad og medicin til at overleve.), mens wannabe eliten ofrer samfundet for egen vinding.

Så længe politikerne ikke har moral til at holde det de lovede i valgkampen, er der ikke demokrati i samfundet.